SYMPHYSIS INTERVERTEBRALIS
leddene mellem corpora vertebrarum (hvirvelkroppene) og disci (hvirvellegemerne)
Type: Uægte led, sekundær synchondrose (ingen forbening)
Ledflader: Spongiosa står som bjælker, ingen behov for compacta
Ligamenter: Lig. longitudinale anterius. Bredest caudalt. Desuden tilhæftet disci og eminenta
fra tuberculum anterius atlantis
til periosten på os sacrum
Lig. longitudinale posterius. Bredest cranielt. Sender fibre ind til disci
(savtakket). Ligger interkanalt.
fra os coccygis
til pars basilaris ossis occipitalis
Opbygning:
endefladerne af corpora er dækket med hyalinbrusk
med en tyk fibrøs bruskskive i midten. (discus)
tykkelsen af disci tiltager caudalt.
Ernæring:
disci ernæres fra perichondrium
corpora ernæres fra periost. Egentlig samme bindevævshinde, navngivet forskelligt efter hvad
den dækker..
DISCI
Store individuelle forskelle og forskel fra afsnit til afsnit af columna. Lumbaldelen kræver
følgelig større grad af støddæmpning end cervicaldelen. Discis højde ift. corpus' højde er i
cervical- og lumbaldelen 1/3, mens den i thoracaldelen kun er 1/5
Anulus fibrosus: (perifere discus)
spiralformede bindevævslameller, der går hele vejen rundt.
Spiralernes retning veksler regelmæssigt (krydser). I mellem bindevævslamellerne er indlejret
fibrøs brusk (stødabsorberende)
Nucleus pulposus:
væskesugende géleagtig masse, der fungerer som belastningsfordeler, idet den ikke kan
komprimeres.
Bevægelighed:
ligg. longitudinalia holder sammen på columnas vertebrae, mens nuclei pulposi forsøger at
skubbe hvirvlerne fra hinanden. Derfor er columna en elastisk stav.
Bevægeligheden bliver en summation af kræfter, idet der kun er et lille bevægudslag mellem
hver hvirvel.
Forskelle i bevægelighed i cervical og lumbaldelen, trods relativt lige høje disci.
I. Disci er meget brede i lumbaldelen.
II. Facetleddenes stilling ift. hinanden.
ARTICULLATIO ZYGOPOPHYSIALIS
FACETLEDDET
Type: Ægte, kombineret glideled
Ledflader: processus articulares superiores (nedre hvirvel)
processus articulares inferores (øvre hvirvel)
Ledkapsler: tynde og slappe, især i cervicaldelen hæftet langs bruskranden
Ligamenter: lig. nuchae. Fungerer som skillevæg i nakken.
fra protuberantia occipitalis externa
til vertebra prominens
lig. supra spinale:
fra vertebra prominens
til crista sacralis mediana
lig. flavum. Lukker kanalen bagtil, er elastisk og gult.
fra hvirvel
til hvirvel
Bevægelighed: Ventralflexion. Lumbaldelen kan ikke rotere
Bevægelse ml. to typiske hvirvler:
|
Fleksion |
Ekstension |
Lateralfleksion |
Rotation |
| Cervical |
*** |
*** |
*** (1) |
*** (1) |
| Thoracal |
* |
* |
* |
** |
| Lumbal |
** |
** |
** |
Flekteret columna
*
Ekstenderet columna
Ingen (2) |
(1) Kombineret pga. facetleddenes stilling og de slappe ledkapsler.
(2) Jf. ledfladernes stilling
ARTICULATIO STERNOCLAVICULARIS
INDRE NØGLEBENSLED
Type: Ægte, enkelt funktionelt kugleled. Morfologisk minder det om et sadelled.
Ledflader: Fibrøs brusk på ledfladerne
Hoved: Extremitas sternalis calviculae
Skål: Incisura clavicularis (lille)
Fibrocartilaginøs dannelse: Discus deler ledhulen i to kamre fra toppen af
clavicula til cartilago costae I og fungerer som strop ml. de to
Ledkapsel: Slap og hæftet langs bruskranden.
Ligamenter: Lig. sterneolaviculare anterior et posterior
Lig. Interclaviculare
Lig. Costoclaviculare
fra tuberositas costalis
til overgangen mellem brusk og knogle på første ribben.
Bevægelser: Op, ned, fremad og bagud
ARTICULATIO ACROMIOCLAVICULARIS
YDRE NØGLEBENSLED
Type: Ægte, enkelt glideled
Ledflader: Ledfladerne er beklædt med fibrøst brusk.
Hoved: Extremitas acromialis claviculae
Skål: Incisura clavicularis acromii
Der kan være en kileformet discus, der hænger fast i den prox. del af ledkapslen.
Ledkapsel: Stram og hæftet langs bruskranden
Ligamenter: Lig. acromioclaviculare (forstærker kapslen opadtil)
Lig. coracoacromiale. Med til at danne skulderleddets ydre skål
fra spidserne af acromion
til processus coracoideus
Lig. coracoclaviculare
Fra bunden af coracoideus
til tuberositas coracoidea (strop ml. de to)
Bevægelser: Op, ned, fremad og bagud
ARTICULATIO HUMERI
SKULDERLEDDET
Type: Ægte, enkelt kugleled
Ledflader: Hoved: Caput humeri
Skål: Cavitas glenoidialis
Ledlæbe (labrum glenoidale) forstørrer og forstærker ledskålen. Tilhæftet
skålens periferi.
Ledkapsel: Slap proximalt tilhæftet uden for labrum.
Distalt og medialt er kapslen tilhæftet collum chirugicum, hvilket betyder en
synovial omslagsfold. Distalt i øvrigt tilhæftet collum anatomicum
Ligamenter Aktive ligg. er rotatormanchetten
Lig. coracohumerale
fra processus coracoideus
Til tuberculum maios. forstærker kapslen opadtil.
Lig glenohumeralia, indvævet i kaplens forside.
Bevægelser: Bevægelserne er ved frit bevægeligt skulderblad. Tuberculum maios skal ind
under den ydre ledskål og derfor tvinges humerus til at rotere. Disse anatomisk
tvungne rotationer fremkaldes af kapslen. Forreste og let snoede ligg.
glenohumerialia strammes tidligt i bevægelsen.
Fleksion og ekstension 360 grader
Abduktion 180 grader
Adduktion 75 grader (ledkapsel og ligamenter hæmmer)
Indadrotation 90 grader kroppen hæmmer
Udadrotation 70 grader forsidens ligg. hæmmer.
Scapulohumerale rytme:
Løftet og abducert arm vil scapula løftes og lateralroteres. Sænkes armen igen sænkes og
medialroteres scapula. Rotationerne foregår nødvendigvis ved muskelpåvirkning, mens sænkning
kan foregå ved tyngdekraften og altså ekcentrisk arbejde af scapulas løftere.
ARTICULATIO CUPITI
ALBUELEDDET
Type: Ægte, sammensat hængselled med indbygget drejeled
| Navn |
Pars humeroulnaris |
Pars humeroradialis |
Pars radiulnaris |
| Type |
Hængselled (ossøse
furer) |
Kugleled med hængsel-
og drejebevægelser. |
Kombineret drejeled |
| Ossøse
led-flader |
Hoved |
Trochlea humeri |
Capitulum humeri |
Circumferentia radii |
| Skål |
Incisura trochlearis |
Facies articularis
proximalis radii |
Incisura radialis
ulnae |
Ledkapsel: Fælles for de tre led. Stram i siderne, tynd og slap foran og bagtil.
Proximale tilhæftninger:
anteriort:Over fossa radii og fossa coranoidea (=syn. omslagsfold, der
udforer fossa)
posteriort: Over fossa olecrani - omslagsfold.
Distalt tilhæftninger:
ulnart: hæftet langs incisura trochlearis
radialt: hæftet i toppen af lig. anulare.
Recessus sacciformis (fig. 17.2) er den synoviale omslagsfold mellem radius, og
den forer lig. anulare
Muskler (mm. brachialis et anconeus) spænder ledkapslen op, så
synovialmembranen ikke kommer i klemme.
Ligamenter: Lig. anulare fortil:
fra anteriort på incisura radialis ulnae
til bagkant.
lig collaterale radiale:
fra epicondylus lateralis humeri i et forreste og bageste strøg
til toppen lig. anulare.
Lig collaterale ulnare:
fra epiconylus medialis humeri
til incisura trochlearis. Deltaformet.
Bevægelser: Flektion til muskulærhæmning.
Extension til ossøs og ligamentær.
ARTICULATIO ANTEBRACHII
ARTICULATIO RADIOULNARIS PROXIMALIS
Type: ægte, kombineret drejeled
Ledflader: skål: incisura radialis ulnae
hoved: circumferentia radii
Ligamenter: lig. anulare
ARTICULATIO RADIOULNARIS DISTALIS
Type: ægte kombineret drejeled
Ledflader: skål: incisura ulnaris radii
hoved: circumferentia ulnae
ledkapsel: slap, hæftet langs bruskranden med recessus sacciformis
discus triangularis tøjrer ulna og radius sammen
Bevægelighed: Supination og pronation
MEMBRANA INTEROSSA ANTEBRACHII
Type: uægte led, fibrøs syndesmose
Funktion: overfører belastninger nedfra, fra radius til ulna, muskeludspring
ARTICULATIO RADIOCARPEA
HÅNDLEDDET
Type: ægte, sammensat ægled
Ledflader: skål: facies articularis distalis/carpalis radii og discus triangularis
hoved: ossa scaphoideum, lunatum, triquetrum og ligg. intercarpea interossea
Ledkapsel: slap, hæftet langs bruskranden
Ligamenter: lig. radiocarpeum palmare (stærkt)
fra radius distalt til os capitatum
lig. ulnocarpeum palmare.
fra ulna distalt til os capitatum
lig. radiocarpeum dorsale
fra radius distalt/dorsalt til os capitatum
lig. collaterale carpi radiale
fra processus styloideus radii til os scaphoideum
lig. collaterale carpi ulnare
fra processus styloideus ulnae til os triquetrum
Bevægelighed: palmarfleksion 90 grader
dorsalfleksion 60�
abduction/ulnarfleksion 40�
abduction/radialfleksion 20�
Medbevægelse i ossa carpi, som laver små glidebevægelser
Huskeregel:
skrappe ludere trækker på
os scaphoideum os lunatum os triquetrum os pisiforme
tredive tretten ca. halmtorvet
os trapezium os trapezoideum os capitatum os hamatum
RADIUS ULNA
HÅNDENS LED
ARTICULATIONES INTERCARPEA HERUNDER ART. MEDIOCARPEA
Type: Ægte glideled. Nul akser. Glideleddene fungerer som hængselled.
Ledflader: De plane ledflader på ossa metacarpalia mellem den proximale og distale række
af ossa metacarpalia.
Kapsel: Stramme og hæftet langs bruskranden.
Ligamenter: Stramme, små interossøse ligg. (intercarpea dorsalia et palmaria)
Bevægelser: Glidebevægelser
ARTICULATIONE CARPOMETACARPEAE
Tommelens led
Type: Ægte, enkelt sadelled.
Ledflader: Skål: Distale ledflade af os trapezium.
Hoved: Basis af os metacarpeum I. Tyk ledbrusk.
Kapsel: Slap og tyk. Ligner skulderleddet, idet stabliteten er afhængig af ledbånd og mm.
Kraftige palmare og dorsale forstærkninger.
Ligamenter: Lig. intermetacarpale. Mellem bases af ossa metacarpalia I og II
(ekstrakapsulært).
Bevægelser: Fleksion, extension, abduktion, adduktion og opposition.
Resten af leddene, II-V finger
Type: Ægte, enkle glideled.
Ledflader: Skåle: Distale flader af ossa metacarpalia.
Hoved: Basis af ossa metacarpalia II-V
Ledkapsel: Stramme
Ligamenter: Interossøse ligg.
Bevægelser: Næsten ingen.
ARTICULATIONES MEATCARPOPHALANGEAE (GRUNDLED)
Type: Ægte, enkle indskrænkede kugleled. Ingen rotation med flekterede fingre pga.
stramme ligamenter.
Ledflader: Caput af metacarpalknoglerne
Basis af phalanx proximalis
Ledkapsler: Slappe
Ligamenter: Ligg. palmaria. Af fibrocartilago.
Ligg. collateralia. Slappe i strakt, men stramme i flekteret stilling.
Ligg. transversa. Mellem capiti (fig. 19-4, Boisen-Møller)
Bevægelser: Strakt: Fleksion, ekstension, adduktion, abduktion.
Bøjet: Fleksion, ekstension.
ARTICULATIONES INTERPHALANGEAE PROXIMALIS ET DISTALIS
Type: Ægte, enkle hængselled (føringskam og fure)
Ledflader: Capita og bases
Ledkapsler: Slappe
Ligamenter: Ligg. collateralia. Stærke
Ligg. palmaria. Forhindrer dorsalfleksion.
Bevægelser: Fleksion og ekstension.
ARTICULATIO COXAE
HOFTELEDDET
Type: Ægte, enkelt kugleled
Ledflader: Skål: Facies lunata acetabuli, omkranset af labrum acetabuli
Hoved: Caput femoris m. fovea capitas femoris.
Pulvinar acetabuli presses ud under lig. transversum acetabuli ved extension.
Suges ind ved fleksion.
Ledkapsel: Tyk, kraftig og stram. Stor ossøs stabilitet og ydermere forstærket af stærke
ligamenter og labrum acetabuli (trekantet på snit), som øger stabiliteten, at
bevægeligheden nedsættes væsentligt.
Hæftet langt fra bruskranden ved femur giver stor bevægelighed.
Proximalt er den hæftet på ydersiden af labrum.
Distalt hæftet til forsiden af femur langs linea intertrochanteria.
Derfor har vi en anseelig synovial omslagsfold.
Ligamenter: Lig. ischiofemorale
fra corpus ossis ischii til linea intertrochanteria
Lig. iliofemorale (bertinske bånd)
fra spina iliaca anterior inferior til intertrochanteria
Lig. pubofemorale
fra ramus sup. ossis pubis til linea trochanteria distalt
Zona orbicularis løber parallelt med limbus acetabuli og modtager fibre fra
ovenstående ligg..
De fire ligg. holder femur til os coxae i en slynge (knaphul)
Lig. capitis femoris for ernæring og mekanoreception
fra lig. transversum acetabuli
til fovea capitis femoris
Stabilisering: Overside: Gluteus minimus
Forside: iliopsoas
Underside: m obturatorius externus
Bevægelighed: Extension 30 grader Tre store lig. stopper fast pakket
Flexion strakt 90 Hasemm.
bøjet 120 grader. Abdomens bløddele.
Adduktion 30 grader. Muskelbug
Abduktion 50 grader Muskulær og ligamentær begrænsning
Lateralrotation 45 grader. Lig. ischiifemorale
Medial 45 grader. Lig. pubofemorale
Bækkenstabilisering:
Et ben: Abduktorer stabiliserer statisk den af tyngdekraften fremprovokerede adduktion.
To ben: Bækkenet bliver en vippe med muskelstabilisering i alle retninger efter
nedenstående model.
Abdominis Erector spinae
BÆKKEN
Psoas major Hasemm.
Rectus fem
For rygsøjlens vedkommende muliggøres ekcentrisk arbejde, når fæstet på
bækkenet er stabilt. Derfor stabiliserer hasemm. det med statisk eller let
ekcentrisk arbejde.
ARTICULATIO GENUS
KNÆLEDDET
Type: Ægte, sammensat modificeret hængselled
PARS FEMUROPATELLARIS
Type: Glideled
Ledflader: Bagsiden af patella
Facies patellaris femoris
Ledkapsel: Mangler over patella, men quadricepssenen erstatter. Under er patella
sammenvokset med lig. patellae. Fibre fra quadricepssenen fortsætter ned over
patella og fortsætter i lig. patellae.
Ledhule: Ingen synovia men en fedtpude: Flexion suges ind, extension hvælver frem
Ligamenter: Lig. patellae
fra apex patellae til tuberositas tibiae.
Bevægelighed: Glidebevægelser ved låst knæ.
Strakt knæ er det distale afsnit af patella i kontakt med femur.
Ved bøjet knæ er det den proximale del
Patella er indlejret som sesamknogle under quadriceps-senen. Sesamknogler
øger angrebsvinklen.
Quadriceps trækker patella lateralt, jf. femurs stilling ift. underbenet. Et evt.
ledskred forhindres imidlertid dels af en mere udtalt knoglekam lateralt på
femur, dels af vastus med. mediale træk.
PARTES FEMUROTIBULARIS
Type: Hængselled (modificeret)
Ledflader: Hoveder: Condyli femoris
Skåle: Condyli tibiae
Tykt brusklag. Ca 6-7 mm.
MENISCI - de fibrocartilaginøse dannelser
Skaber kongruens i leddet, sørger for bevægelige ledskåle, jf. tilhæftning, og er
belastningsfordelende og støddæmpende
Menisci er fæstet i area intercondylaris tibiae med et stærk ligg.
Den mediale er fæstet til lig. collaterale tibiale, hvilket gør at der er store belastninger på den ved
fleksion og udadrotation.
HUSKEREGEL:
Den mediale er en lille del af en stor ring
Den laterale er en stor del af en lille ring
Ledkapsel:
Proximalt hæfter kaplsen tæt på bruskranden. Distalt hæfter den væk fra bruskranden v. epiconyli
lateralis femoris, hvor popliteus udspringer intrakapsulært. Fortil forstærkes kapslen af
quadricepssenen til patellae og retinacula patellae (senestrøg fra mm. vastus medialis og lateralis)
De to tibiale ledhuler er adskilt (dog kanal imellem), mens der ingen adskillelse er ml. det
patellare og de to tibiale ledhuler.
Membrana fibrosa: Tynd og slap med små synoviale omslagsfolde.
Membrana synovialis: Fascien mellem de tre ledhuler (femuropatellae og femurotibialis)
Synovialmembranen går fra bruskrand på femur til menisci, videre fra bunden af menisci til
brusken på tibia.
Korsbånd (ligg. cruciata) ligger i bindevævshinden uden for membrana synovialis.
Kapslen indeholder en masse bursa'er, bl.a. suprapatellaris.
Ligamenter
Lig. collaterale tibiale. Indvævet i kapslen med fibre til meniscus med.
fra epicondyli medialis femoris
til Profund tilhæftet bruskranden af tibia profund
Superficielt hæfter den 4-5 cm nede af tibia. Går uden om semimembranosus.
Lig. collaterale fibulare. Er strengformet og løber fri af kapslen
fra epiconylis lateralis femoris
til caput fibulae
Lig. cruciata posterior
Forhindrer fremadglidning af tibia ift. femur. Løber fremad, opad og medialt
fra area interconylaris tibiae (posterior)
til lateralsiden af mediale condyl
Lig. cruciata anterior
Forhindre bagudglidning af tibia ift. femur. Løber bagud, opad og lateralt.
fra area interconylaris tibia (anterior)
til medialsiden af laterale condyl
Ligg. cruciata krydser hinanden og begrænser lateralfleksionen.
Stabilisering af knæleddet:
Anteriort Quadricpssenen, lig. patellae (Jumpers knee, hvis skades distalt), retinacula patellae
Medialt: mm. pes anserinus
Posteriort: Sener og senestrøg fra mm. gastrocnemius, semimembranosus et popliteus
Posteriolateralt: m. biceps femoris
Anterolateralt: Tractus iliotibialis (Runners knee, irritation over epicondylaris lateralis)
Bevægelighed:
Bevægelserne er betinget af ligamenternes forgodtbefindende. Ved ekstension er knæet godt
pakket med stramme ligamenter.
Hængselbevægelsen (forskydelig omdrejningsakse)
En kombination af en rullen = gaber fortil indtil forreste korbånd spændes og en glidebevægelse
= tibia glider bagud med stramt bageste korsbånd.
Rotationsbevægelsen kan kun foregå med flekteret knæ. Slappe ligg. undt. lig. cruciata anterior.
Menisci følger femur i rotationsbevægleserne (jf. bevægelige ledskåle)
Låsning af knæ: Knæet kan ekstenderes mere medialt, så når den mediale femurkondyl rammer
en lille kam på tibia (stationært), tvinges femur i en lille medialrotation. Desuden låser de distale
fibre af m. vastus medialis.
Oplåsning af knæ: M. popliteus kan foranledige den lille lateralrotation af femur, der tvinger
knæet ud af den låste stillings overstrakthed.
ARTICULATIO TALOCRURALIS
ANKELLEDDET
Membrana interossea cruris går i bunden over i syndesmosis tibiofibularis.
Type: Ægte, sammensat hængselled.
Ledflader: Skål: Malleolus lat./med., fascies articularis inf. tibiae. Lig. tibiofibulare
ant./post.
Hoved: Trochea tali.
Kapsel: Stram i siderne. Fortil, distalt tilhæftet collum tali - synovial omslagsfold. Stor
plantarflexion. Bagtil slap ledkapsel, hæftet langs bruskranden. Proximalt:
Hæftet langs bruskranden.
Lig. deltoideum / collaterale mediale
Fra malleolus med.
Til talus calcaneus, os naviculare
Lig. collaterale laterale/fibulare
Fra malleolus lat.
Til et anteriort til talus (kan strækkes 30%) og post. til calcaneus
Bevægelighed: Dorsalflexion 20%. Talus kiler sig ind i fodledsgaflen. Annkelleddet bliver tæt
pakket. Skader med dorsalflekteret ankel er lidet sandsynlige
Plantarflexion 60 %.
ARTICULATIO SUBTALARIS
NEDRE RULLEBENSLED
Type: Ægte, kombineret drejeled.
Ledflader: Tre ledflader på oversiden af calcaneus articulerer med tre ledhuler på talus.
Caput tali articulerer med os naviculare.
Ledkapsel: Hæftet langs bruskranden.
Lig. talocalcaneum interosseum binder de to fodrodsknogler sammen.
Lig. calcaneonaviculare plantare (bruskbeklædt). Understøtter caput tali.
Fra sustentaculum tali
Til os naviculare
Bevægelser: Pronation ell. eversion (storetå i gulvet)
Supination ell. inversion (lilletå i gulvet)
Akse gn. caput tali, starter oppefra medialt, går skråt bagud, nedad, lateralt.
